Dokumentar, podcasts & bøger
Greatest hits fra de sidste 25 år
Kampagnen mod Klimaet
En gruppe mænd har i årtier forhindret, at der bliver gjort noget ved klimaforandringer. En række insidere afslører i denne doku, hvordan de har gjort det. Det er historien om en kampagne, der i årevis har afsporet kampen mod klimaforandringer, og som har modtaget millioner fra verdens største olieselskaber.
Kampagnen mod Klimaet er solgt til broadcastere i mere end 30 lande og vandt Silver og Peoples choice ved den internationale Lovie Award
Mændene der Plyndrede Europa
I årevis er store dele af Europa blevet udplyndret for milliarder og atter milliarder af skattekroner af et netværk af internationale finansfolk fra London og Frankfurt, et netværk, der også omfatter nogle af verdens største banker.
I dokumentaren fortæller en for første gang insiderhistorien om verdenshistoriens måske største kup.
Mændene der plyndrede Europa blev lavet i samarbejde med Niels Fastrup, Thomas Svaneborg og Ronni Skovmand for DR. Vinder af TV prisen som Bedste Dokumentar
Børnesoldatens Nye Job
International afslørende dokumentar om, hvordan tidligere børnesoldater fra Uganda og Sierra Leone er blevet hyret som soldater, for at deltage i Vestens krige i Irak og Afghanistan.
Dokumentaren blev omtalt i BBC World, The Guardian, Stern, Newsweek, Reuters, The Telegraph, Der Spiegel, Al Arabia, og spanske, tjekkiske og schweiziske medier og modtog flere femstjernede anmeldelser i danske medier.
Kan streames på flere internationale streamingtjenester og gratis på Filmstriben.
Far Far krigsmand
Hvad får en dansk far til at tage i krig igen og igen - og hvordan er det reelt at være i krig? For Det Danske Filminstittut og TV2 fulgte jeg den danske soldat Søren, både hjemme hos sin familie og i Afghanistan. Brugte en måned embedded med de danske soldater i Helmand.
Dokumentaren var en del af serien Vores Krig, hvor 6 instruktører lavede 6 forskellige film om Danmarks involvering i krig.
Pind & Holdt i USA
Instruktør på den prisvindende og anmelderroste serie, hvor politikeren Søren Pind og fotografen Jacob Holdt rejser rundt i USA under den amerikanske valgkamp og kommer under huden på den amerikanske folkesjæl.
Kåret af Politiken til en af årets 3 bedste serier. Vandt en TV pris for Årets Nyskabelse
Krigsskibets Hemmelighed
Afslørede hvordan det danske inspektionsskib Lauge Koch blev bygget med hjælp fra nordkoreanske tvangsarbejdere. Dokumentaren fortalte, hvordan danske skattekroner indirekte finansierede det nordkoreanske regime. Og hvordan pengene fra netop nordkoreanske tvangsarbejdere i udlandet i høj grad er med til at betale for Nordkoreas udvikling af atomvåben.
Pusherstreet Indefra
Fik som den første journalist lov til at filme indefra i Pusherstreet på Christiania. Dokumentaren gav et unikt indblik i den ofte lidt for tætte sammenhæng mellem Pusherstreet og den omkringliggende fristad
Faldet - Mysteriet om de Rystede Hjerner
Sammen med Mikkel Rönnau fra MonoMono lavede jeg podcastserien Faldet - Mysteriet om de Rystede Hjerner til DR Dokumentar. Serien har fået mere end 500 danskere med alvorlig hjernerystelse til at gå i mine fodspor og rejse til University of Pittsburg Medical Clinic i USA for at få hjælp.
Læs mere om mit arbejde med hjernerystelse.
Konspirationsfolket
I et TV eksperiment til DR2 prøvede vi at give ordet til en række konspirationsteoretikere - i erkendelse af at samtale er nødvendig for at komme hinanden i møde.
Jeg fungerede som journalist coach i programmet og prøvede efter bedste evne at hjælpe med at kvalificere fakta. Her en scene der viser, at det ikke altid var lige nemt.
LEGOs Hemmelighed
De fleste danskere tror at ideen til LEGO er dansk - men for første gang fortalte vi den fulde historie i podcastserien LEGOs Hemmelighed for Podimo. Det var nemlig den fattige engelske opfinder Hillary Page, der i første omgang opfandt den nu verdenskendte klods. Og familien fra Billund kopiere og videreudviklede hans oprindelige opfindelse
Serien blev anmeldt til 5 hjerter i Politiken
Rystet
“Da Mads Ellesøe er på toppen af sin karriere som prisvindende dokumentarjournalist og i øvrigt lever det liv, han har drømt om, vågner han en morgen på badeværelsesgulvet, og med et er alt ændret.
RYSTET er en personlig fortælling om at miste det hele og finde hjem til sig selv. Om prisen man betaler for succes. Om hjernerystelse. Om afmagt. Om mænd og deres følelsesliv, ambitioner og drømme, og om et team af læger i Pennsylvania, der vender alt, hvad vi (ikke) ved om hjernerystelse på hovedet.
Mads Ellesøe skriver rørende om den store, dybe livskrise, der kan blive et afgørende vendepunkt. En vedkommende og vigtig bog for enhver, der har prøvet at være for travl til at være til stede i sit eget liv.”
I Sektens Kløer
I to programmer gik vi på DR2 Undersøger tæt på en frikirkepræst fra Silkeborg. Jeg stod sammen med klipper Ronni Skovmand for at historien blev fortalt.
Afrikas sidste koloni
Afslørede i en P1 Dokumentar, hvordan danske fiskere var med til at tømme havene for fisk ud for Afrikas sidste koloni, Vest-sahara. Besøgte en flygtningelejr i ørkenen, hvor Vest-Saharas folk i dag lever af nødhjælp, mens danske fiskere tjener penge på at fiske deres fisk.
Samtidigt et portræt af Marokkos besættelse af Vest-Sahara, en konklikt som i årtier er gået under den internationale radar. Det marokkanske efterretningsvæsen blev så utilfreds med min dækning, at de hentede mig om natten på et hotelværelse i Marrakech, tog min harddisk, telefon og mit pas, afhørte mig indtil solen stod op og sendte mig på et fly ud af landet.
Patrioterne
Tilrettelagde, filmede og klippede en dokumentar, hvor Adam Holm rejste rundt i Europa og mødtes med nogle af kontinentets højreradikale kræfter, i Italien, Frankrig og England.
Et indblik i en gryende bevægelse som siden kom til at være med til at forandre Europas udvikling for altid.
Jacob & Klanen
En mandag aften, kort efter jeg var blevet uddannet, ringede fotografen Jacob Holdt og sagde, at han skulle ud at køre med en Ku Klux Klan leder i det sydlige USA onsdag morgen, og om jeg ville med?
Jeg havde aldrig rigtig filmet før og vidste ikke noget om at lave dokumentar. Men tirsdag eftermiddag sad jeg i et fly på vej til Chicago.
Resultatet blev en dokumentar, som DR2 siden har vist mere end 10 gange.
Novos farlige medicin
Afslørede sammen med journalisten Nina Vinther, hvordan Novo havde manipuleret med forsøgtresultaterne, for at skjule at deres medicin NovoSeven havde farlige konsekvenser.
De Snød Mit Sponsorbarn
En række danskere troede, de støttede sponsorbørn i Gambia. Men da jeg rejste rundt og opsøgte børnene i det fattige østafrikanske land, viste det sig, at pengene aldrig var kommet frem.
På roadtrip i Europas sidste diktatur
Rejste undercover rundt med demokrati aktivister i Hviderusland, og lavede reportager om den demokratiske opposition til blandt andet DR2 og P1
De Danske Våbensmuglere
Afslørede på TV2, hvordan et dansk rederi med fuldt overlæg havde smuglet våben til Eritrea, selv om landet var omfattet af embargo.
Viste samtidigt, hvordan de danske myndigheder havde været advaret om smugleriet, men havde valgt ikke at gribe ind.
Isolation, Straf & Ydmygelse
Afslørede i en dokumentar for DR, hvordan en række udsatte børn og unge på opholdsstedet Herkules i Fredericia blev udsat for det som eksperter kaldte torturlignende opførsel. Opholdsstedet lukkede på baggrund af udsendelsen.
Modtog den såkaldt lille Cavlingpris, Christian Dahls Mindelegat, for denne dokumentar.