Mads Ellesøe

Prisvindende dokumentarist og journalist. Og håbløs idealist

Sort-hvid portrætfotografi af en mand med kort, opskåret hår, iført sort turtleneck, smilende. Billedet er taget i studiemiljø med en ensfarvet baggrund.

De væsentlige historier er oftest dem, der er sværest at fortælle. Men også dem, der er mest brug for. Dokumentarfilm konkurrerer med Hollywood, tv-serier og Instagram om seernes opmærksomhed, og som oftest taber vi. Men det behøver ikke at være sådan.

Jeg har i 25 år forsøgt at lave de vigtige historier som instruktør på DR International Dokumentar, i en gravegruppe på TV2 og i en række dokumentarfilm for Det Danske Filminstitut.

Min fornemmeste udfordring er at tage de komplicerede emner (boring but important, kaldte en redaktør dem) og fortælle dem på en måde, så alle kan være med. Og samtidig både bliver klogere og er godt underholdt.

Tre ting der har formet mig

Investigative reporting på UC Berkeley
Via en random kæde af begivenheder (der startede på en bar efter midnat), blev jeg som 25-årig praktikant på Center for Investigative Reporting i San Francisco. Som bonus fik jeg lov til at følge mit idol journalisten Lowell Bergmans undervisning på UC Berkeley.

- 

Børnereporter for Politiken
Da Politiken startede et computertillæg og søgte skribenter, så skrev jeg til dem som 12-årig. Af uransagelige årsager blev jeg tilknyttet, og kort efter havde jeg min første artikel i avisen. Den handlede om digitalisering af musik.

- 

Den Marokkanske Efterretningstjeneste
Efter at jeg havde lavet en kritisk P1 dokumentar om Marokkos besættelse af nabolandet Vest-Sahara, hentede civilklædte mænd mig om natten på mit hotelværelse i Marrakech. De tog min harddisk, telefon og mit pas, afhørte mig indtil solen stod op og sendte mig på et fly ud af landet.

-